Indlægget indeholder reklame
Anemone er lige fyldt 10 år, og fødselsdagen skulle selvfølgelig fejres med pigerne i klassen. Jer som følger med på bloggen og Instagramprofilen @anemonesverden har nok fornemmet, at Anemone er en rigtig kreapige, som elsker at sidde og lave alverdens DIY projekter. Så hvad var mere nærliggende end at holde fødselsdagen i Panduro? Det er en forholdsvis ny mulighed, at man kan holde børnefødselsdag i Panduro, og forventningens glæde var stor hos Anemone.
Og jeg kan lige så godt breake konklusionen på fødselsdagen med det samme – det var en stor succes! 🙂
Krea og hygge
Man booker et Panduro Party ved at tage kontakt til den Panduro man gerne vil holde den i. Vi havde valgt at holde fødselsdagen i Panduro i Lyngby Storcenter. Anemone skulle på forhånd vælge et tema for fødselsdagen, og hun valgte scary tema :-).
Vi havde aftalt aktiviteterne på forhånd i forbindelse med bookning af arrangementet. Der er tid til ca. 3-4 aktiviteter og Anemone havde valgt at de skulle ”lave et tylskørt”, ”male på t-shirt” og ”male på krus”.
Der er tilknyttet en Panduro underviser til arrangementet (Anita), som tog godt imod os.
Da vi ankom, var der pyntet fint op i butikken med blandt andet flag med Anemones navn, skeletter og spindelvæv, og der stod også skåle med popcorn på bordet, som en velkomst til børnene. Der var virkelig gjort noget ud af det og Anemone var ved at revne af stolthed over at skulle holde fødselsdag her.
Anita fortalte børnene hvilke aktiviteter de skulle lave og satte dem i gang med at lave tylskørt. Alle børnene fik kreeret nogle fine skørter, som de havde på resten af dagen.
“Male på T-shirt” var næste aktivitet, og det var et stort hit. Hvert barn fik sin egen t-shirt (størrelserne var aftalt på forhånd) og så var der ellers et hav af tekstiltusser, som de kunne gå igang med. Panduro havde også fundet en masse skabeloner frem, som pigerne kunne bruge. Der blev tegnet alt fra cup cakes til heste, og de var meget koncentreret med at gøre T-shirten fin, hjælpe hinanden med motiverne og hyggede sig i det hele taget sammen.
Uden mad og drikke…
Ingen børnefødselsdag uden mad og drikke. Panduro havde sørget for brikjuice til børnene som de fik sammen med de medbragte boller og kage. Personligt synes jeg det er en kæmpe fordel, at man selv kan medbringe maden. Det er med til at holde prisen nede, og så kan man selv bestemme, hvad man vil servere 😊.
Sidste aktivitet var at pigerne kunne male deres egen kop. Også her blev der udvist stor kreativitet fra alle sider, og de havde det super hyggeligt på kryds og tværs med at få lavet de fineste kopper.
Hvis nogen af børnene var lidt hurtigere færdige end de andre, var der papir og tusser, som de kunne hygge sig med. Flere af dem benyttede også lejligheden til at gå en tur rundt i butikken og kigge på de fine ting.
Under hele fødselsdagen var Anita 100% på, og var rigtig god til at sætte børnene igang og hjælpe dem undervejs, så det var en meget afslappet børnefødselsdag at være vært for :-). Panduro havde også sørget for en fin fødselsdagsgave til Anemone og hun havde i det hele taget en fest!
Alt i alt var det en fantastisk børnefødselsdag, hvor pigerne virkelig hyggede sig sammen om at være kreative og lave ting sammen. Og det var en glad fødselar som i bilen sagde, at det var en af de bedste børnefødselsdage hun nogensinde havde holdt :-).
Hvis du er blevet inspireret til at lave noget kreativt med børnene kan du læse om hvordan du laver nogle fine påskeophæng her.
Tak fordi du læste med :-).
Mange hilsner
Margit / Anemones Verden
____________
Dette inkluderer en børnefødselsdag hos Panduro
Prisen er 149 kr. pr. barn og jeg synes man får rigtig meget for pengene her:
- 2-2 ½ times krea-aktiviteter med den dedikeret voksen, hvor børnene kan nå at lave 3-4 aktiviteter med alle materialer betalt og som børnene kan få med hjem
- En flot gave til fødselsdagsbarnet
- Drikkevarer til børnene (her nogle brikjuice)
- En voucher til alle børnene med 20% til Panduro Hobby
- Muligheden for selv at medbringe kage, slik, boller, frugt eller hvad man nu synes. Det er en rigtig stor fordel, at man ikke er tvunget til at købe forplejning på stedet.
Min vurdering er at fødselsdagskonceptet passer rigtig godt til børn i alderen ca. 7-11 år.
Du kan læse mere om fødselsdagskonceptet her.
#panduromyway #panduroparty @panduroofficial