Kender du typen?

Har du nogensinde gået og spekuleret på, hvilken type forældre som glemmer at forny sit barns pas, og først kommer i tanke om det mindre end fjorten dage, før man skal rejse til udlandet?

  • Det er den type som faktisk opdagede det for 2 måneder siden, og så tænkte “der er længe til – vi når det nok!” Og så først kommer i tanke om det igen, da der var 12 dage til afrejse = onsdag aften…

 

  • Det er også den type forældre der, efter at have lavet lidt research på åbningstiderne på Borgerservice, må sunde sig en stund over, hvor lidt forenlige disse åbningstider er med 2 x fuldtidsarbejde (servicemeddelelse: åbningstiderne er mandag og tirsdag 10-14, torsdag 10-18!##!”&!). Men som dog får noteret sig, at barnet skal med. Og som priser sig lykkelig for at hun lavede researchen en onsdag og ikke en torsdag aften…

 

  • Typen er også karakteriseret ved at være håbløs tidsoptimist. Det vil sige den type som får planlagt lidt for meget på en gang, men tænker at hun da sagtens kan nå på Borgerservice alligevel med ét stk. Anemone, selvom hun har et sent møde på arbejdet. Og som da hun finder ud af at hun ikke selv kan nå det fordi mødet trækker ud, må ringe til sin mand, og lettere hysterisk må spørge ham, om han har mulighed for det.

 

  • Det er samme type som for at bløde lidt op for ovenstående fadæse, har så lidt situationsfornemmelse, at hun sender en SMS med ordlyden “Nu håber jeg ikke der er for mange derinde” (torsdag i den forlængede åbningstid kl. ca. 17.35!), og som får et svar, som ikke egne sig til gengivelse her, men som indeholdt Emojies af en lidt anden karakter end de plejer…
    Vi var åbenbart ikke de eneste forældre som var lidt snert på med at få bestilt pas, for det viste sige at der var flere børn derinde, end der er at finde på gul stue!

 

  • Et femte kendetegn på den type, er at personen faktisk ofte er meget grundig i sin research, når hun skal sætte sig ind i nye ting. Ikke desto mindre havde hun overset at begge forældre skal være der til at skrive under på pas-ansøgningen. Det kom mig til kendskab gennem en anelse skarp kommunikation fra mandens side via mobilen med det forholdsvis klare budskab, at jeg skulle komme derind MED DET SAMME…Det er her man priser sig lykkelig for, at jobskiftet for lidt tid siden, gjorde at man nu har 15 minutter på arbejde, mod over en halv time før! PS/Vi fik bestilt passet! Var færdige kl. 17.58!

 

  • Til slut kan jeg nævne, at det også er typen som bliver lettere svedt og ikke var stålsikker på svaret, da Anemone på vejen hjem i bilen spurgte, om vi nu har tjekket Sebastians pas?

Anemone og jeg vil gerne ønske alle en god ferie 🙂

Mange hilsner

Margit/Anemonesverden