Lav fine, personlige og brugbare gaver med Foam Clay

Indlægget indeholder reklame.

Herhjemme er vi meget glade for Foam Clay. Foam Clay er en blød masse, der er let for børnene at arbejde med, og som har en konsistens som kan klæbe direkte på forskellige overflader, som f.eks. sten og pap. Det fås i mange farver og med og uden glimmer. Anemone har løbende kreeret mange fine ting, som pynter rundt om i huset. Men kender I det, at man godt kan nå en mætningsgrad af diverse figurer, selvom det er arvingen som har lavet dem? :-). Vi har derfor fundet frem til nogle måder, så man kan bruge Foam Clay til at lave brugbare og personlige gaver. Her vil jeg dele et par af ideérne med jer. Sidst i indlægget viser jeg, hvor I kan købe de materialer vi har brugt.

Lav en personlig notesbog med Foam Clay
Vi har købt nogle notesbøger i A5 som Anemone har pyntet med Foam Clay. Det kræver ikke andet, end at det blot skal sættes på i det ønskede motiv, og så ligge og tørre. Så der er ingen behov for lim, da klæbemassen i Foam Clay sørger for at det klæber på bogen. Det skal tørre ca. 1 døgn før bogen kan pakkes ind. Forskellige ideer kunne være:

  • Lav et motiv som betyder noget for modtageren. Det kunne eksempelvis være at lave en med modtagerens kæledyr på forsiden eller skrive modtagerens navn med Foam Clay.
  • Lav et madmotiv som f.eks. frugt og grønt for at lægge op til at bogen kan bruges til madopskrifter
  • Lav et hjerte eller et andet kærligt motiv for at lægge op til at bogen kan bruges som dagbog eller en bog til søde tanker

Vi har givet disse personlige bøger i gaver til forskellige familiemedlemmer, og de har gjort stort lykke, og så er de lige sjove at lave uanset om man er 8 år som Anemone eller 12 år som Sebastian. Foam Clay er egnet for børn over tre år, så stort set alle kan være med her og lave fine mønstre. Her er eksempler på nogle af de notesbøger børnene har lavet:

 

Lav magneter til køleskabet med Foam Clay:

En anden god måde at lave brugbare ting af Foam Clay, er at sætte det på noget kraftig pap klippet i en figur, og så sætte en magnet på bagsiden, så de kan bruge som køleskabsmagneter. De gør også stor lykke som gaver. Hvis du laver en stor figur, skal du måske klæbe to magneter ved siden af hinanden på bagsiden. Du kan lave nogle rigtig fine magneter hvis du klipper en stjerne, et hjerte eller en blomst.

Dette har vi brugt!
Du kan købe Foam Clay mange steder, men jeg har god erfaring med at købe det hos Creative Company, som har et stort udvalg og super hurtig levering. Og det er ikke dyrt at komme igang! En bøtte Foam Clay koster 15 kr. og man kan købe flere sæt, som f.eks. kun koster 55 kr. for seks bøtter. Og så fås de endda med glimmer :-). Se det store udvalg her.

Hvis du har lyst til at lave de fine notesbøger med Foam Clay, så kan du få dem her, og hvis det er kølekskabsmagneter du vil lave, så kan jeg anbefale disse.

Jeg håber, at dette har kunnet inspirere til at udnytte Foam Clay til at lave nogle fine, personlige og brugbare gaver.

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til smide en kommentar, så vil jeg meget gerne se om jeg kan hjælpe. Tak fordi du læste med.

 

Mange hilsner Margit/Anemonesverden

 

 

 

 

Du er velkommen til at dele....Email this to someoneShare on FacebookShare on LinkedIn

One thought on “Lav fine, personlige og brugbare gaver med Foam Clay

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *